HOSPITALSFYSIK

OVERSIGT

Hvad er Hospitalsfysik?

En hospitalsfysiker arbejder som oftest på hospitalsafdelinger, der udfører stråleterapi, nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger, røntgendiagnostik eller interventionsradiologi.

Hospitalsfysikere deltager aktivt i den daglige drift og ved anvendelse af højteknologisk udstyr til billeddannelse og behandling. Hospitalsfysikere gennemfører løbende kvalitetssikring og optimering af udstyret, ligesom de spiller en aktiv rolle i implementering af nyt udstyr og nye procedurer.

Derudover har hospitalsfysikerne et ansvar for uddannelse af det resterende sundhedspersonale, såsom sygeplejersker, radiografer og læger. Endeligt deltager fysikerne ofte i afdelingens forskning og udvikling – både på de store universitetshospitaler og på de mindre sygehuse.

Du kan også læse mere om faget i dette temanummer af Kvant om hospitalsfysik.

 

UDDANNELSEN SOM HOSPITALSFYSIKER

Uddannelsen til hospitalsfysiker tager 3 år med både teori og praksis og forløber på sygehusene i en uddannelsesstilling. For at blive optaget på uddannelsen skal man have en uddannelse, der giver viden svarende til kandidatniveau i relevante naturvidenskabelige grene eller tilsvarende cand. polyt.

Uddannelsen er delt op i de tre grene: diagnostisk radiologi, nuklearmedicin og onkologisk stråleterapi. Ifølge bekendtgørelsen omfatter funktionsområdet for en hospitalsfysiker på hospitalsafdelinger, der udfører stråleterapi, nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger, røntgendiagnostik eller interventionsradiologi:

  1. Aktiv og selvstændig deltagelse i medicinsk anvendelse af ioniserende stråling i den daglige drift
  2. Gennemførelse og kvalitetssikring af diagnostiske og terapeutiske procedurer, herunder optimering af eksisterende og udvikling og implementering af nye metoder
  3. Deltagelse i uddannelse af andre sundhedspersoner
  4. Deltagelse i forskning og udvikling

Specialuddannelsen til hospitalsfysiker er beskrevet her.

UDDANNELSEN

OVERSIGT

HOSPITALSFYSIKERUDDANNELSEN I DANMARK

Mens man i nogle lande kan læse til hospitalsfysiker (medical physicist, sjukhusfysiker, …) på universitetet, så er hospitalsfysikeruddannelsen i Danmark en overbygning på en naturvidenskabelig kandidatuddannelse, som skal indeholde fysik mindst svarende til en bachelorgrad i fysik. Meritoverførsel og supplering er muligt.

Hospitalsfysikeruddannelsen er af (mindst) 3 års varighed og foregår på hospitalerne som del af ens ansættelse. Uddannelsen har tre mulige grene:

  • Diagnostisk radiologi
  • Nuklearmedicin
  • Onkologisk stråleterapi

 

Man starter på uddannelsen ved at søge en stilling som hospitalsfysiker (hospitalsfysiker under uddannelse) på en relevant hospitalsafdeling. På afdelingen får man tilknyttet en erfaren hospitalsfysiker som vejleder, og uddannelsen foregår som del af ens ansættelse.

Uddannelsen dokumenteres løbende i en uddannelsesrapport, som også danner basis for evaluering. Dette er uddybet nedenfor i afsnittet Form og indhold af uddannelsen.

Den afsluttede uddannelse som hospitalsfysiker registreres hos Sundhedsstyrelsen.

UDENLANDSK UDDANNEDE HOSPITALSFYSIKERE

For kandidater der har gennemgået en medicinsk-fysik uddannelse i udlandet gælder samme retningslinjer som for danske fysikere. Det vil sige at man skal have en uddannelsesvejleder og derefter udfylde en uddannelsesrapport, hvor man til hvert enkelt modul gør rede for at man har gennemført det som kræves. Typisk vil man som minimum derudover skulle læse på den danske lovgivning (modul 7). Desuden kræves mindst halvandet års klinisk praksis, hvoraf mindst 6 måneder skal være i Danmark. Det afsluttende projekt må ikke være en del af kandidatuddannelsen. Man kan således ikke bruge fx specialet som projekt.

Som det fremgår nedenfor, er der god mulighed for meritoverførsel. Den danske uddannelse er ikke baseret på specifikke kurser men på indhold.

BEKENDTGØRELSEN OM HOSPITALSFYSIKERUDDANNELSEN 

Hospitalsfysikeruddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 1252 af 11. november 2010 om specialuddannelse til hospitalsfysiker. Ifølge paragraf 1 er formålet:

at videreuddanne naturvidenskabeligt uddannede kandidater til at opnå teoretisk viden og praktiske færdigheder til at arbejde selvstændigt med medicinsk fysik indenfor sundhedssektoren.

Ifølge paragraf 3 kan man til specialuddannelsen optage personer:

med viden indenfor fysik og matematik på niveau svarende til relevante grene af cand. scient. og cand. polyt. uddannelserne. Der kræves 90 ECTS points i adgangsgivende kandidatuddannelse, fordelt over centrale områder af klassisk og moderne fysik. Endvidere kan gives adgang for personer med supplerende kompetencer svarende til de nævnte uddannelser.

Ifølge paragraf 4 er uddannelsen af mindst 3 års varighed som en kombination af teori og klinisk praksis:

Uddannelsen er af mindst 36 måneders varighed og består af teoriundervisning og en systematisk, superviseret klinisk uddannelse.

Ifølge paragraf 8 er uddannelsen delt i en fælles del samt en grenspecifik del for de tre områder:

  • Onkologisk strålebehandling
  • Diagnostisk radiologi
  • Nuklearmedicin

 

Ifølge paragraf 13 er det Dansk Selskab for Medicinsk Fysik, som nedsætter det uddannelsesråd, som administrerer uddannelsen.

Læs hele bekendtgørelsen på Retsinfo.dk

FORM OG INDHOLD AF UDDANNELSEN

Hospitalsfysikeruddannelsen i Danmark foregår på hospitalsafdelingerne. Man ansættes i en uddannelsesstilling, og får tilknyttet en vejleder som selv er hospitalsfysiker inden for samme gren.

Indhold/pensum for hospitalsfysikeruddannelsen er ikke bestemte kurser eller lærebøger, men et givet fagligt indhold, som kan dækkes på mange måder. Når man begynder på uddannelsen skal man, med bistand fra sin vejleder, udfylde en uddannelsesplan, som beskriver hvilke emner man skal igennem, og hvilket stof man måske allerede har dækket og derfor kan få merit for. Vejledning og skabeloner til uddannelsesplaner for de tre grene findes her.

Hver gren indeholder et større antal moduler, hvoraf ca. den første halvdel er fælles for alle grene, og den anden halvdel er specialiseret. Sidste modul er et projekt, som svarer til at skrive en videnskabelig artikel inden for faget – artiklen må meget gerne ende med at blive publiceret, men det er ikke et krav.

Arbejdspladsen skal regne med, at man bruger ca. 50% af sin tid på at uddanne sig, herunder tage på kurser og lignende. Hvis man har brug for suppleringsuddannelse (se nedenfor), kan det være nødvendigt, at andelen er højere. Den øvrige del af tiden bruges på arbejdet i afdelingen. I praksis er det ikke altid enten-eller, da opgaver fra arbejdet også kan have relevans som praktisk erfaring, der kan anføres i uddannelsesplanen.

Uddannelsesplanen ajourfører man selv løbende med læst litteratur, kurser, praktisk erfaring osv. – der kan tænkes på den som en logbog. Hvert år til januar skal man sammen med sin vejleder afklare, hvilke moduler der nu kan betragtes som fuldt dækkede og dermed afsluttes. Vejlederen indsender uddannelsesplanen til Uddannelsesrådet, som gennemgår de indsendte uddannelsesplaner og godkender at de angivne moduler er afsluttede, eller giver tilbagemelding om, hvad der evt. mangler for at et modul kan betragtes som dækket.

Når man afslutter det sidste modul sendes den samlede rapport ind Uddannelsesrådet til godkendelse. Afsluttende rapporter kan indsendes når som helst på året. Når Uddannelsesrådet har godkendt den samlede rapport, er man uddannet hospitalsfysiker og modtager et uddannelsesbevis, som også sendes i kopi til Sundhedsstyrelsen.

OPTAGELSE PÅ HOSPITALSFYSIKERUDDANNELSEN

For at blive optaget på hospitalsfysikeruddannelsen skal man ansættes på en relevant hospitalsafdeling i en uddannelsesstilling, og DSMF’s uddannelsesråd skal godkende, at ens uddannelse opfylder kravene for optagelse.

Begge dele skal være opfyldt. Man kan altså ikke begynde på en hospitalsfysikeruddannelse uden en ansættelse, og man er ikke automatisk optaget fordi man har en ansættelse, hvor der stod ”hospitalsfysiker” i stillingsopslaget. Uddannelsesrådet hjælper meget gerne med at afklare eventuelt behov for fysik-supplering. Suppleringen kan tages sideløbende med selve hospitalsfysikeruddannelsen, hvor man så er betinget optaget på uddannelsen indtil suppleringen er afsluttet. Det forudsættes, at suppleringen prioriteres, sådan at selve uddannelsen ikke sker på bekostning af tid til suppleringen.

Det er vigtigt få afklaring på omfanget af supplering inden ansættelsen. Det gælder både for arbejdspladsen og for den kommende hospitalsfysiker: Begge parter skal være indstillet på, at der skal være tid til suppleringsuddannelse, hvilket kommer til at tage tid fra andet arbejde og kommer til at forlænge den tid der går, før hospitalsfysikeruddannelsen vil kunne afsluttes.

OPTAGELSKRAVENE I PRAKSIS

Bekendtgørelsen kræver 90 ECTS-point ”fordelt over centrale områder af klassisk og moderne fysik”. Uddannelsesrådets indstilling er, at det betyder, at følgende områder som udgangspunkt skal være dækket, enten fra den adgangsgivende kandidatuddannelse, eller gennem supplering:

  • klassisk mekanik
  • speciel relativitetsteori
  • termodynamik
  • el-lære
  • elektromagnetisme
  • kvantemekanik
  • atom- og kernefysik
  • faststoffysik (condensed matter physics)

Arbejdet som hospitalsfysiker kan spænde bredt, derfor dækker listen også en bred fysikbaggrund. Fysik-uddannelse/kurser som ikke falder ind under ovenstående overskrifter kan udmærket tælle med, når de 90 ECTS-point skal tælles sammen. Man kan selv lave et forslag til sammentælling i dette skema. Skemaet findes også på engelsk.

MERIT GENERELT

I forbindelse med optagelse på hospitalsfysikeruddannelsen, skal Uddannelsesrådet godkende at optagelseskravene er opfyldt. Som det fremgår af det ovenstående, drejer det sig ikke om bestemte kurser, men om indhold, og der er således god mulighed for meritoverførsel.

Har man fra sin uddannelse allerede kurser eller erfaring med nogle af de emner, som hører under moduler i uddannelsesplanen, så må disse meget gerne anføres i uddannelsesplanen under det eller de pågældende moduler.

MERIT FOR PROJEKTMODULET

Som nævnt ovenfor, er sidste modul en stor skriftlig opgave af omfang svarende til at skrive en videnskabelig artikel inden for faget. Der er ikke noget krav om at dette modul skal godkendes som det sidste, så hvis man tidligere har lavet noget lignende inden for den relevante gren af hospitalsfysik, kan der være basis for at få det godkendt som projekt. Det skal dog tilhøre en overbygning til den adgangsgivende kandidateksamen – et speciale giver ikke merit som projekt, uanset hvor relevant emnet måtte være.

En publikation fra tidligere, f.eks. fra et ph.d.-projekt, vil kunne godkendes som hospitalsfysikerprojekt, hvis publikationen opfylder følgende kriterier:

  • Publikationen er offentliggjort i et internationalt, peer-reviewed tidsskrift,
  • den hospitalsfysikerstuderende er førsteforfatter,
  • og projektet ligger inden for den relevante gren af hospitalsfysik.

 

Ovenstående er ment som et eksempel der vil kunne godkendes, ikke som eneste mulighed. Mere generelt er kriterierne:

  • Projektet ligger inden for den relevante gren af hospitalsfysik,
  • det er på niveau som en videnskabelig artikel (men behøver ikke være publiceret),
  • det er beskrevet i artikel-form (typisk: abstract, indledning, metodebeskrivelse, resultater, diskussion & konklusion, referencer),
  • og førsteforfatteren er den hospitalsfysikerstuderende selv.

 

Hvis man har haft en væsentlig andel i en artikel, hvor man ikke er førsteforfatter, så er man velkommen til at bruge dette arbejde som afsæt for at skrive en artikel-rapport, hvor ens eget arbejde er hovedemnet. Meningen er naturligvis ikke at lave en udvandet udgave af den oprindelige artikel. Men som medforfatter til en artikel vil man ofte opleve, at der var aspekter af ens eget arbejde og fagområde, som der ikke blev plads til. Så projekt-artiklen kan have overlap med den oprindelige artikel, men nu med hovedfokus på ens eget arbejde og med plads til en mere dybdegående beskrivelse og diskussion af dette.

Har man skrevet en relevant ph.d.-afhandling som ikke indeholder artikler, så er man velkommen til at sammenskrive denne afhandling (eller dele af den) til en artikel-rapport, der kan bruges som projekt.

Vurdering af projektet foretages i første omgang af ens vejleder, og dernæst af Uddannelsesrådet, ligesom ved de øvrige moduler.

UDDANNELSENS VARIGHED

Som nævnt ovenfor er uddannelsen af mindst 3 års varighed, der dækker en kombination af teori og klinisk praksis. Groft sagt kan teorien ses som det, der er beskrevet i modulerne, mens klinisk praksis er den erfaring, som dagligt arbejde giver – altså den vigtige erfaring man får af at arbejde med sit fag, uanset at det kun sjældent kan nedskrives som specifik læring. Summen af modulernes varighedsangivelser i vejledningerne er ca. 18 måneder, svarende til en ligestilling mellem teori og praksis.

Tager man hospitalsfysikeruddannelsen på mindre end fuld tid, f.eks. hvis man er halvtids ph.d.-studerende og halvtids ”almindelig” fysiker, må der beregnes tilsvarende længere tid til at gennemføre uddannelsen. Er dette tilfældet, så giv Uddannelsesrådet besked til orientering.

TIDSMÆSSIG MERIT

For de fleste giver det sig selv, at der går mindst 3 år, før man er klar til at indsende den afsluttende statusrapport, men enkelte kommer med så gode faglige forudsætninger, at det kan være relevant at gennemføre uddannelsen på kortere tid.

Faglig merit er beskrevet ovenfor og udføres ved at skrive den faglige erfaring ind i projektrapporten. For de få, hvor den faglige merit er så omfattende, at der er forventning om, at uddannelsen vil kunne afsluttes hurtigere end 36 måneder, retter vejlederen henvendelse til Uddannelsesrådet med forslag til omfanget af tidsmæssig merit.

Uddannelsesrådet bedømmer ud fra disse kriterier:

  • Tidsmæssig merit gives kun for aktiviteter, som hører ind under uddannelsen (dvs. relevant erfaring).
  • Kurser og anden faglig erfaring bedømmes i forhold til varigheden af det relevante modul ifølge vejledningen.
  • Hvis der blev givet merit for projektmodulet, udløser det således tidsmæssig merit på 3 måneder.
  • Den kliniske praksis skal have en varighed på mindst 18 måneder, heraf mindst 6 måneder i Danmark (jf. afsnittet ovenfor om udenlandsk uddannede hospitalsfysikere).

 

Uddannelsesrådet beder om, at der ansøges om tidsmæssig merit allerede i forbindelse med optagelse på uddannelsen. Dels for at forventningen om evt. tidligere afslutningstidspunkt kan afklares på forhånd, dels fordi det på dette tidspunkt står klart, hvilken erfaring der stammer fra før hospitalsfysikeruddannelsen. Igen: Det vil kun være relevant for få, det almindelige er at bruge mindst 3 år på uddannelsen.

Den svenske sjukhusfysiker-uddannelse er velkendt og er forhåndsbedømt til 12 måneders tidsmæssig merit (uden behov for ansøgning). En sjukhusfysiker frisk fra universitetet opfylder ikke alle krav til den overbygningsuddannelse, som den danske hospitalsfysikeruddannelse er. Men har man en sjukhusfysiker-uddannelse, og kan man på den baggrund gennemføre og få godkendt alle hospitalsfysikeruddannelsens moduler hurtigere end 36 måneder, så er der altså mulighed for, at den afsluttende rapport kan indsendes tidligere, ned til 36 – 12 = 24 måneder efter indskrivningen.

VIDERE LINKS

Uddannelsesrådets sammensætning kan ses her.

Vejledninger og skabeloner til uddannelsesplaner kan findes her.

UDDANNELSESPLANER

Herunder findes links til vejledninger og Word-skabeloner for uddannelsesplaner. Vejledningerne er opbygget i moduler, hvor der for hvert modul er angivet indhold af modulet og forslag til, hvordan indholdet kan dækkes.

Det skal forstås sådan, at for hvert modul skal det beskrevne indhold i vejledningen være dækket, mens der er stor frihed i måden det dækkes på. Vejledningernes giver en række forslag til litteratur, praksis og kurser, men det er som hovedregel blot forslag. For nogle moduler er der dog litteratur eller praksis som er obligatorisk, hvilket er tydeligt angivet i vejledningerne.

Vejledningerne ajourføres løbende, f.eks. i forhold til lovgivning. Det er da den ajourførte udgave af vejledningen som er gældende på det tidspunkt, hvor modulet skal godkendes. 

UDDANNELSESPLANER  

Generelle bemærkninger (opdateret marts 2015)

Skabeloner (opdateret oktober 2024)

Vejledninger (opdateret oktober 2024):

Der kan forskellige gratis bøger til download på nettet, f.eks.:

CPD-SYSTEMET

GENERELT

DSMF har udviklet et CPD (Continuous Professional Development) pointsystem for hospitalsfysikere, som i sin opbygning tager udgangspunkt i den europæiske organisation EFOMPs anbefalinger (Policy Statement No. 10).

Systemet anvendes til dokumentation af kompetenceudvikling og videreuddannelse af hospitalsfysikere i Danmark. Dette giver således et kvantitativt mål for den enkelte hospitalsfysikers professionelle aktiviteter og videreuddannelse.

Tilmelding til CPD-systemet foregår ved indsendelse af første opgørelse sammen med uddannelsesbevis for gennemført uddannelse til hospitalsfysiker.

REGISTERING AF CPD POINT

Systemet er baseret på selvrapportering, hvor deltagerne hvert år senest 31. januar elektronisk indsender en opgørelse over det foregående års aktiviteter til cpd@dsmf.org. Opgørelsen skal indeholde:

I tilfælde af, at man ikke har haft mulighed for at indsende løbende årlige point udfyldes 1 indrapporteringskabelon pr. enkelte årstal med aktiviteter. Årsagen begrundes.

Fra 2023 vil bedømmelsesudvalget kun foretage stikprøvevis gennemgang af CPD selvrapporteringer.

Dvs. ca. 15% (svarende til ca. 20 CPD indsendelser for året 2022) vil blive udvalgt til gennemgang.  Disse 20 personer vil få en henvendelse om at tilsende:

  • Dokumentation for ikke-forhåndsgodkendte aktiviteter (programmer for kurser, møder, undervisning mv).

Dokumentationen skal indsendes snarest muligt og senest en måned efter henvendelse for yderligere dokumentation.

Er man ikke blevet orienteret pr. 31. marts, er man ikke udtaget til stikprøve og har optjent de indrapporterede point (som skal være justeret i forhold til maksimum i de enkelte kategorier og underkategorier).

Tilbagemelding fra det faglige bedømmelsesudvalg vil foreligge inden årets generalforsamling i DSMF.

Man kan tidligst opstarte CPD-indrapportering det årstal, hvor man har færdiggjort sin hospitalsfysikeruddannelse. Pointgivende aktiviteter for hele året, som ikke har været del af hospitalsfysikeruddannelsen kan indrapporteres.

Spørgsmål om forhånds godkendelse af pointgivende aktiviteter sendes til bedømmelsesudvalget, cpd@dsmf.org.

Spørgsmål til indrapportering og udfyldelse af skabelon kan løbende sendes til bedømmelsesudvalgets medlem for de respektive grenspecialer.

EKSPERTBEDØMMELSE

Enhver, der er godkendt som uddannet hospitalsfysiker i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1252 af 11. november 2010 (eventuelt Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 20. juli 1995) eller kan dokumentere kvalifikationer på tilsvarende niveau, og som yderligere har fem års relevant arbejdserfaring dokumenteret ved deltagelse i DSMF’s CPD-program, kan anmode om en ekspertbedømmelse . Den pågældende har efter godkendt bedømmelse ret til at kalde sig medicinsk-fysisk ekspert indenfor det pågældende grenspeciale.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på, at ansøgeren dokumenterer en tilstrækkelig faglig bredde og dybde inden for grenspecialet, så personen ikke blot kan arbejde selvstændigt, men også besidde et overblik til at kunne være vejleder overfor fagkollegaer og overfor andre personalegrupper i faglige spørgsmål indenfor grenspecialet. Særligt bør det sikres, at følgende aktiviteter er tilstrækkeligt dækket:

  • Kendskab til væsentlige behandlings- og diagnostiske procedurer inden for grenspecialet
  • Udgivelse af eksterne publikationer
  • Deltagelse i interne og eksterne kurser, møder og kongresser
  • Bidrag med præsentationer ved kurser, møder og kongresser
  • Deltagelse i projekter i afdelingen

Som udgangspunkt benyttes CPD-systemets pointoptjening som grundlag for ekspertbedømmelsen. Godkendelse som ekspert forudsætter, at ansøgeren over en femårig periode har optjent en samlet pointsum på minimum 250 point, og at optjeningen i såvel kategori 1 som kategori 2 skal være mindst 70 point.

  • Første ekspertgodkendelse udføres efter anmodning fra deltageren og baseres på forrige 5 års indrapporteringer. Anmodningen vedlægges årets indrapportering og kunne lyde ”Undertegnede anmoder om ekspertgodkendelse” og indeholder uddybende bemærkninger hvis relevant.
  • Første ekspertgodkendelse udstedes tidligst pr. 5-års dagen for afsluttet hospitalsfysikeruddannelse.

Eksempel:

  • Hospitalsfysikeruddannelse afsluttes 15. juni. 2024
  • Første CPD-indrapportering indsendes Januar 2025
  • Der indrapporteres CPD-point Januar 2026, 2027, 2028 og 2029
  • Der anmodes ekspertgodkendelse ifm. indrapporteringen Januar 2029
  • Ekspertgodkendelsen udstedes gældende fra 15. juni 2029
  • Forlængelse af ekspertgodkendelse gives efter yderligere 5 års indrapporteringer og forsøges givet samlet ifm. bedømmelsesudvalgets årlige gennemgang.

Der kan være situationer hvor ovenstående procedurer ikke kan anvendes direkte, f.eks. hvis ansøgeren har erhvervet uddannelse og arbejdserfaring fra udlandet. I denne situation skal ansøgeren indlevere et CV dækkende perioden indtil ansøgerens indtræden i CPD-systemet. CV’et pointsættes, om muligt efter CPD-systemets retningslinier. Pointoptjeningen vurderes som beskrevet ovenfor for en periode svarende til 5 års professionelt virke efter godkendelse som uddannet hospitalsfysiker eller tilsvarende niveau.

Ifm. orlov, sygdom m.v. kan evalueringsperioden forlænges. Dette gøres ved at sende en ansøgning om forlængelse til bedømmelsesudvalget, hvor der kort redegøres for årsag til den ønskede forlængelse. Forlængelse er først godkendt, når CPD-udvalget har imødekommet ansøgningen. Dokumentation herfor gemmes af ansøger mhp. at kunne vedlægges ekspertgodkendelse/forlængelse.

En positiv ekspertbedømmelse medfører, at den pågældende får udstedt et certifikat med en gyldighed på fem år. Bedømmelsen revurderes automatisk hvert femte år på grundlag af pointoptjeningen de foregående fem år, og kravene til optjening er de samme som ved første ekspertbedømmelse. Hvis bedømmelsen ikke forlænges, f.eks. på grund af utilstrækkelig antal point, kan ekspertanerkendelse kun generhverves efter ny anmodning om bedømmelse efter tidligst ét år.

Ekspertbedømmelse efter nærværende retningslinier vil ofte indgå i bedømmelsen af kandidater til cheffysikerstillinger. Endvidere vil der fremover være krav om, at en medicinsk-fysisk ekspert (ikke at forveksle med ekspertgodkendelse) i henhold til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelser skal kunne dokumentere fortsat videreuddannelse.

En samlet liste med registrerede eksperter i medicinsk fysik indberettes én gang årligt til Sundhedsstyrelsen.

STATISTIK

Statistik over CPD-systemet findes her.

Bedømmelsesudvalgets årsrapporter kan findes under referaterne fra de årlige generalforsamlinger.

DOKUMENTER

FORHÅNDSVURDEREDE KURSER MV.

Tabellen nedenfor angiver det maksimale antal CPD point, som optjenes ved fuld deltagelse i de pågældende arrangementer, eksklusiv eventuelle kurser eller satellitmøder. Send meget gerne programmer for andre arrangementer til CPD-udvalget i løbet af året, så listen bliver så fuldstændig som mulig inden CPD indberetningen skal indsendes.
Arrangement – 2025

Varighed (dage)

CPD point (maks)
DSMF Symposium (21.-22. Maj 2025) 2 dage 8
CT Stråleterapi Siemens brugermøde 2 dage 6
ESTRO School: Advanced Imaging for Radiotherapy 3 dage 20
Ved kurser/møder, der ikke er forhåndsvurderede, og hvor der udstedes bevis med CME point ækvivalerer 1 CME point med 1 CPD point.

Forslag til kurser

Se desuden flere kurser i kalenderen.

REKOMMANDATIONER

Rekommandationer og retningslinjer udgivet af DSMF:

  •  

STILLINGSOPSLAG

Gå til stillingsopslag

PUBLIKATIONER FRA DANSKE FYSIKERE

Gå til publikationer

NYHEDER

 

MINISTERIER/STYRELSER

 

DANSKE VIDENSKABELIGE SELSKABER

 

INTERNATIONALE SELSKABER OG FORENINGER

 

TIDSSKRIFTER

transparent logo