DSMFs første formand KA Jessen

3. september 2021 - Heidi S. Rønde

DSMFs første formand Karl Arne Jessen er død.

Karl Arne Jessen var med til at stifte DSMF i 1981 og var selskabets formand frem til 1986.
Derudover var han formand for uddannelsesrådet fra 1985-1991. Han var en af initiativtagerne til indførelsen af et formelt bedømmelsesudvalg under DSMF i 1997 og var medlem af udvalget helt frem til sin pension.

Han blev ansat som hospitalsfysiker ved Aarhus Universitets Hospital i 1973 og blev udnævnt til cheffysiker for Afdeling for medicinsk Fysik i 1976, en stilling han besad frem til sin pension i 2004.

Karl Arne Jessen var ligeledes aktiv i European Federation of Organisations for Medical Physics (EFOMP), hvor han var organisationens 5. formand. I forbindelse med EFOMPs 40 års jubilæum skrev han en kort artikel om den tid - EFOMP-EMPNews-Autumn2020 (se side 9).

I forbindelse med afholdelsen af European Congress of Medical Physics (ECMP) i København i 2018 indstillede DSMF Karl Arne Jessen til æresmedlem af EFOMP. Han blev desværre ikke valgt. Efterfølgende udtalte han selv:
"Jeg har fået jeres og DSMF’s anerkendelse og det er nok for mig!"

 

Skriv en kommentar

Du skal være logged ind for at deltage i debatten. Du kan logge ind her