Gå på opdagelse i DSMFs store arkiv

9. september 2015 - Klaus Seiersen

Dansk Selskab for Medicinsk Fysik blev stiftet i 1981, og i langt over 30 år har vi ophobet et større arkiv af papirer, der dokumenter selskabets historie.

En stor del af dette arkiv er nu indscannet og lagt på hjemmesiden!

Næsten 140 dokumenter er netop tilføjet den allerede store samling. Du kan for eksempel gennemgå gamle generalforsamlingspapirer - dagsordener, referater, bestyrelsesberetninger, regnskaber, etc.:

 Bag medlemslogin kan du finde endnu flere dokumenter. Se for eksempel:

Her kan du f.eks. finde de fyldige Årsrapporter fra slutningen af 80’erne og starten af 90’erne, eller du kan læse Nyhedsbrevet, der udkom i seks eksemplarer i 1998 og 1999.

Der er også en status over alt dansk strålebehandlingsudstyr pr. 31. december 1998, referat fra selskabets møde med indenrigsminister Knud Enggaard i 1986 eller vores abstract til 100-års konferencen i 1995 for opdagelsen af røntgenstrålerne - et abstract der giver spændende detaljer om udbredelsen af røntgenudstyr i Danmark i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Samlingen er desværre ikke komplet. Vi mangler stadig dokumenter fra generalforsamlingerne 1992-1995 samt et par Nyhedsbreve og Årsrapporter. Skulle du ligge inde med nogen af de gamle papirer, så send endelig en besked til bestyrelsen.

God fornøjelse.

Samling Af Årsrapporter

 

Skriv en kommentar

Du skal være logged ind for at deltage i debatten. Du kan logge ind her