DSMF/NACP symposium 2014

10. marts 2014 - Brian Holch Kristensen

Kære Medlemmer

Som I sikkert allerede er klar over, så afholdes der ikke et DSMF symposium på dansk grund i 2014. DSMF symposiet 2014 er NACP symposiet, der afholdes i Turku, Finland i maj måned (se her). Derfor ligger den årlige generalforsamling således også i Turku.

Det er altid en svær overvejelse om man skal afholde et almindeligt DSMF symposium i de år, hvor der også er NACP symposium. NACP symposiet afholdes hvert 3. år og de sidste to gange har man valgt at samholde DSMF og NACP symposierne (2008 i Aarhus og 2011 i Uppsala). Bestyrelse har i år igen valgt at følge samme model ud fra den betragtning, at to møder af samme karakter indenfor forholdsvis kort tid vil være for meget. Et DSMF symposium kort tid før et NACP symposium, vil resultere i, at meget få vil deltage i NACP symposiet. Vi har således valgt at støtte NACP symposiet, så meget som muligt, gennem fx rejselegater. Ulempen ved at holde det udenfor landets grænser er selvfølgelig, at vi ikke til generalforsamlingen stiller i stærkeste opstilling (færre deltagere). Rejselegater skal gerne hjælpe lidt på at øge antal deltagere. 

Vi har tidligere på året lanceret en debat omkring optagelsekriterier i selskabet og nævnt at debatten på hjemmesiden var en optakt til en større debat på generalforsamlingen. En sådan debat vil således ikke komme på dagsordenen i Turku, da det er vigtigt, at mange deltager i en sådan fundamental debat. Der er ligeledes ikke valg til bestyrelsesposter i 2014.

NACP’s symposium afholdes næste gang i 2017 i Norge. Til den tid kan vi forhåbentlig finde en løsning der passer bedre. Et af udfordringerne ved Turku er tilgængligheden – måske er Oslo bedre. Tidspunktet for NACP symposiet kan måske rykkes til efteråret. Forslag er velkomne.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Skriv en kommentar

Du skal være logged ind for at deltage i debatten. Du kan logge ind her