Uddannelsen

Oversigt

 

Hospitalsfysikeruddannelsen i Danmark

Mens man i nogle lande kan læse til hospitalsfysiker (medical physicist, sjukhusfysiker, ...) på universitetet, så er hospitalsfysikeruddannelsen i Danmark en overbygning på en naturvidenskabelig kandidatuddannelse, som skal indeholde fysik mindst svarende til en bachelorgrad i fysik. Meritoverførsel og supplering er muligt.

Hospitalsfysikeruddannelsen er af (mindst) 3 års varighed og foregår på hospitalerne som del af ens ansættelse. Uddannelsen har tre mulige grene:

  • Diagnostisk radiologi
  • Nuklearmedicin
  • Onkologisk stråleterapi

Man starter på uddannelsen ved at søge en stilling som hospitalsfysiker (hospitalsfysiker under uddannelse) på en relevant hospitalsafdeling. På afdelingen får man tilknyttet en erfaren hospitalsfysiker som vejleder, og uddannelsen foregår som del af ens ansættelse.

Uddannelsen dokumenteres løbende i en uddannelsesrapport, som også danner basis for evaluering. Dette er uddybet nedenfor i afsnittet Form og indhold af uddannelsen.

Den afsluttede uddannelse som hospitalsfysiker registreres hos Sundhedsstyrelsen.

Udenlandsk uddannede hospitalsfysikere

For kandidater der har gennemgået en medicinsk-fysik uddannelse i udlandet gælder samme retningslinjer som for danske fysikere. Det vil sige at man skal have en uddannelsesvejleder og derefter udfylde en uddannelsesrapport, hvor man til hvert enkelt modul gør rede for at man har gennemført det som kræves. Typisk vil man som minimum derudover skulle læse på den danske lovgivning (modul 7). Desuden kræves mindst halvandet års klinisk praksis, hvoraf mindst 6 måneder skal være i Danmark. Det afsluttende projekt må ikke være en del af kandidatuddannelsen. Man kan således ikke bruge fx specialet som projekt.

Som det fremgår nedenfor, er der god mulighed for meritoverførsel. Den danske uddannelse er ikke baseret på specifikke kurser men på indhold.

Bekendtgørelsen om hospitalsfysikeruddannelsen

Hospitalsfysikeruddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelse nr. 1252 af 11. november 2010 om specialuddannelse til hospitalsfysiker. Ifølge paragraf 1 er formålet:

at videreuddanne naturvidenskabeligt uddannede kandidater til at opnå teoretisk viden og praktiske færdigheder til at arbejde selvstændigt med medicinsk fysik indenfor sundhedssektoren.

Ifølge paragraf 3 kan man til specialuddannelsen optage personer:

med viden indenfor fysik og matematik på niveau svarende til relevante grene af cand. scient. og cand. polyt. uddannelserne. Der kræves 90 ECTS points i adgangsgivende kandidatuddannelse, fordelt over centrale områder af klassisk og moderne fysik. Endvidere kan gives adgang for personer med supplerende kompetencer svarende til de nævnte uddannelser.

Ifølge paragraf 8 er uddannelsen delt i en fælles del samt en grenspecifik del for de tre områder:

  • Onkologisk strålebehandling
  • Diagnostisk radiologi
  • Nuklearmedicin

Ifølge paragraf 13 er det Dansk Selskab for Medicinsk Fysik, som nedsætter det uddannelsesråd, som administrerer uddannelsen.

Læs hele bekendtgørelsen på Retsinfo.dk

Form og indhold af uddannelsen

Hospitalsfysikeruddannelsen i Danmark foregår på hospitalsafdelingerne. Man ansættes i en uddannelsesstilling, og får tilknyttet en vejleder som selv er hospitalsfysiker inden for samme gren.

Indhold/pensum for hospitalsfysikeruddannelsen er ikke bestemte kurser eller lærebøger, men et givet fagligt indhold, som kan dækkes på mange måder. Når man begynder på uddannelsen skal man, med bistand fra sin vejleder, udfylde en uddannelsesplan, som beskriver hvilke emner man skal igennem, og hvilket stof man måske allerede har dækket og derfor kan få merit for. Vejledning og skabeloner til uddannelsesplaner for de tre grene findes her.

Hver gren indeholder et større antal moduler, hvoraf ca. den første halvdel er fælles for alle grene, og den anden halvdel er specialiseret. Sidste modul er et projekt, som svarer til at skrive en videnskabelig artikel inden for faget – artiklen må meget gerne ende med at blive publiceret, men det er ikke et krav.

Arbejdspladsen skal regne med, at man bruger ca. 50% af sin tid på at uddanne sig, herunder tage på kurser og lignende. Hvis man har brug for suppleringsuddannelse (se nedenfor), kan det være nødvendigt, at andelen er højere. Den øvrige del af tiden bruges på arbejdet i afdelingen. I praksis er det ikke altid enten-eller, da opgaver fra arbejdet også kan have relevans som praktisk erfaring, der kan anføres i uddannelsesplanen.

Uddannelsesplanen ajourfører man selv løbende med læst litteratur, kurser, praktisk erfaring osv. – der kan tænkes på den som en logbog. Hvert år til januar skal man sammen med sin vejleder afklare, hvilke moduler der nu kan betragtes som fuldt dækkede og dermed afsluttes. Vejlederen indsender uddannelsesplanen til Uddannelsesrådet, som gennemgår de indsendte uddannelsesplaner og godkender at de angivne moduler er afsluttede, eller giver tilbagemelding om, hvad der evt. mangler for at et modul kan betragtes som dækket.

Når man afslutter det sidste modul sendes den samlede rapport ind Uddannelsesrådet til godkendelse. Afsluttende rapporter kan indsendes når som helst på året. Når Uddannelsesrådet har godkendt den samlede rapport, er man uddannet hospitalsfysiker og modtager et uddannelsesbevis, som også sendes i kopi til Sundhedsstyrelsen.

Optagelse på hospitalsfysikeruddannelsen

For at blive optaget på hospitalsfysikeruddannelsen skal man ansættes på en relevant hospitalsafdeling i en uddannelsesstilling, og DSMF’s uddannelsesråd skal godkende, at ens uddannelse opfylder kravene for optagelse.

Begge dele skal være opfyldt. Man kan altså ikke begynde på en hospitalsfysikeruddannelse uden en ansættelse, og man er ikke automatisk optaget fordi man har en ansættelse, hvor der stod ”hospitalsfysiker” i stillingsopslaget. Uddannelsesrådet hjælper meget gerne med at afklare eventuelt behov for fysik-supplering. Suppleringen kan tages sideløbende med selve hospitalsfysikeruddannelsen, hvor man så er betinget optaget på uddannelsen indtil suppleringen er afsluttet. Det forudsættes, at suppleringen prioriteres, sådan at selve uddannelsen ikke sker på bekostning af tid til suppleringen.

Det er vigtigt få afklaring på omfanget af supplering inden ansættelsen. Det gælder både for arbejdspladsen og for den kommende hospitalsfysiker: Begge parter skal være indstillet på, at der skal være tid til suppleringsuddannelse, hvilket kommer til at tage tid fra andet arbejde og kommer til at forlænge den tid der går, før hospitalsfysikeruddannelsen vil kunne afsluttes.

Optagelseskravene i praksis

Bekendtgørelsen kræver 90 ECTS-point ”fordelt over centrale områder af klassisk og moderne fysik”. Uddannelsesrådets indstilling er, at det betyder, at følgende områder som udgangspunkt skal være dækket, enten fra den adgangsgivende kandidatuddannelse, eller gennem supplering:

  • klassisk mekanik
  • relativitetsteori
  • termodynamik
  • el-lære
  • elektromagnetisme
  • kvantemekanik
  • kernefysik
  • atomfysik
  • faststoffysik

Arbejdet som hospitalsfysiker kan spænde bredt, derfor dækker listen også en bred fysikbaggrund. Relevant uddannelse/kurser som ikke falder ind under ovenstående overskrifter kan udmærket tælle med, når de 90 ECTS-point skal tælles sammen.

Merit generelt

I forbindelse med optagelse på hospitalsfysikeruddannelsen, skal Uddannelsesrådet godkende at optagelseskravene er opfyldt. Som det fremgår af det ovenstående, drejer det sig ikke om bestemte kurser, men om indhold, og der er således god mulighed for meritoverførsel.

Har man fra sin uddannelse allerede kurser eller erfaring med nogle af de emner, som hører under moduler i uddannelsesplanen, så må disse meget gerne anføres i uddannelsesplanen under det eller de pågældende moduler.

Merit for projektmodulet

Som nævnt ovenfor, er sidste modul en stor skriftlig opgave af omfang svarende til at skrive en videnskabelig artikel inden for faget. Der er ikke noget krav om at dette modul skal godkendes som det sidste, så hvis man tidligere har lavet noget lignende inden for den relevante gren af hospitalsfysik, kan der være basis for at få det godkendt som projekt. Det skal dog tilhøre en overbygning til den adgangsgivende kandidateksamen – et speciale giver ikke merit som projekt, uanset hvor relevant emnet måtte være.

En publikation fra tidligere, f.eks. fra et ph.d.-projekt, vil kunne godkendes som hospitalsfysikerprojekt, hvis publikationen opfylder følgende kriterier:

  • Publikationen er offentliggjort i et internationalt, peer-reviewed tidsskrift,
  • den hospitalsfysikerstuderende er førsteforfatter,
  • og projektet ligger inden for den relevante gren af hospitalsfysik.

Ovenstående er ment som et eksempel der vil kunne godkendes, ikke som eneste mulighed. Mere generelt er kriterierne:

  • Projektet ligger inden for den relevante gren af hospitalsfysik,
  • det er på niveau som en videnskabelig artikel (men behøver ikke være publiceret),
  • det er beskrevet i artikel-form (typisk: abstract, indledning, metodebeskrivelse, resultater, diskussion & konklusion, referencer),
  • og førsteforfatteren er den hospitalsfysikerstuderende selv.

Hvis man har haft en væsentlig andel i en artikel, hvor man ikke er førsteforfatter, så er man velkommen til at bruge dette arbejde som afsæt for at skrive en artikel-rapport, hvor ens eget arbejde er hovedemnet. Meningen er naturligvis ikke at lave en udvandet udgave af den oprindelige artikel. Men som medforfatter til en artikel vil man ofte opleve, at der var aspekter af ens eget arbejde og fagområde, som der ikke blev plads til. Så projekt-artiklen kan have overlap med den oprindelige artikel, men nu med hovedfokus på ens eget arbejde og med plads til en mere dybdegående beskrivelse og diskussion af dette.

Har man skrevet en relevant ph.d.-afhandling som ikke indeholder artikler, så er man velkommen til at sammenskrive denne afhandling (eller dele af den) til en artikel-rapport, der kan bruges som projekt.

Vurdering af projektet foretages i første omgang af ens vejleder, og dernæst af Uddannelsesrådet, ligesom ved de øvrige moduler.

Uddannelsesrådets sammensætning kan ses her.

Vejledninger og skabeloner til uddannelsesplaner kan findes her.