Bestyrelsesmøde i DSMF fredag den 27. februar
2004 i Odense
Afbud: Flemming Kjær-Kristoffersen
Referent: Hans Lynggaard Riis
Dagsorden:
1.
Godkendelse af
referat fra sidste bestyrelsesmøde, 17. december 2003
2.
Efterretninger fra
formanden
3.
Efterretninger fra
sekretæren
4.
Efterretninger fra
kassereren
5.
Efterretninger fra
uddannelseskoordinatoren – Radiografuddannelsen
6.
Efterretninger fra
symposieudvalget
7.
DSMF pris
8.
DSMF folder
9.
NACP
10.
Formandsposten for
Uddannelsesrådet – Arbejdsbelastning
11.
Generalforsamling den
02.04.2004 (Dagsorden)
12.
Eventuelt
ad
1. Godkendelse af referat fra sidste
bestyrelsesmøde, 17. december 2003
Der
var ønske om revision af referatets punkt ”10. Information - formand/bestyrelse
- retningslinier?” Sidste
afsnit i udkastet fjernes og erstattes med ”Medlemmerne af bestyrelsen vil spørge på afdelingerne, om nogle er
interesseret i at assistere web-redaktøren med vedligeholdelse
af DSMF’s hjemmeside.”
ad
2. Efterretninger fra formanden
Henvendelse fra
Kjeld Olsen om arkivering af DSMF’s historiske materiale.
Det blev
besluttet, at DSMF’s historiske materiale arkiveres i sekretariatet i Odense.
Håkan beder Kjeld om at sende materialet til sekretæren, der tager sig af
arkiveringen.
ad 3. Efterretninger
fra sekretæren
Der er nedsat
en arbejdsgruppe indenfor ionkamre (plan og cylinder). Gruppen har 8 medlemmer.
Martin Berg Vejle Sygehus er tovholder for gruppen. Gruppen har ikke afholdt
første møde.
ad
4. Efterretninger
fra kassereren
Det reviderede
regnskabet for 2003 samt budget for 2004 blev forelagt bestyrelsen. Bestyrelsen
var enig om, at kontingentet for 2004 bliver uændret, altså som for 2003.
Erik spørger
Kjeld Olsen (Revisor), om han vil gennemgå regnskabet på generalforsamlingen
den 2. april 2004.
ad
5. Efterretninger
fra uddannelseskoordinatoren – Radiografuddannelsen
Johnny har fået
3 tilbagemeldinger på skriftet ”Plan for videreuddannelse af radiografer i
stråleterapi, Version 1.0, Vejle, den 27. oktober 2003”. Johnny har ikke
arbejdet med kommentarerne i detaljer, men kan oplyse, at uddannelse af
radiografer til terapister er kontroversielt. Han vil fremover koncentrere sig
om uddannelse af radiografer indenfor områderne simulering og
dosisplanlægning. I øvrigt opfordres
Johnny til at samarbejde med uddannelseslederne i Øst- og Vestdanmark.
ad
6. Efterretninger
fra symposieudvalget
Antal
tilmeldinger til 2. DSMF Symposium indkommet indtil 02.03.2004
udgør 70 fordelt 3:1:1 (onkologi, nuklear, radiologi). Alle deltagere vil blive
udstyret med en taske med DSMF logo. Medlemmerne af symposieudvalget betaler
ikke kontingent for deltagelse. DSO har
givet underskudsgaranti for onkologidelen (3:5). Endvidere var der tilmeldt 14
posters, 1 udstiller (firma).
ad
7. DSMF pris
Der blev
foreslået et par forbedringer af skriftet ”Retningslinier for DSMF pris”
version 1.0 af 19/12/2003. Hans foretager ændringer og sender herefter ud til
bestyrelsen for godkendelse. Skrivelsen lægges efterfølgende ud på hjemmesiden.
Prisen uddeles første gang tidligst 2005.
Mulighed for i
2004 at give en pris til en person, som har præget faget medicinsk fysik over
de sidste 2-3 dekader, blev diskuteret. Pris størrelsen blev fastsat til
maksimal 3000 kr. Bestyrelsen støtter op om ideen. Symposieudvalget arbejder
videre med sagen.
ad
8. DSMF
folder
Jørgen opdaterer
vores folder og sender den ud til høring i bestyrelsen. Det er tanken, at
folderen skal medsendes materialet, som sendes ud til deltagerne i 2. DSMF Symposium.
ad
9. NACP
NACP (Nordic Association
of Clinical Physics) er ved at genopstå, dog udvidet med de baltiske lande. Selskabet
genopstår som en organisation af nationale selskaber, dvs. DSMF kan være
medlem. På et møde afholdt på Rigshospitalet den 29/01/2004 blev der skrevet
statutter / love for selskabet. Disse skal godkendes af de nationale selskaber
i marts/april måned og sendes derfor først i marts måned ud til bestyrelsens
medlemmer til godkendelse. Alle medlemmer skal svare senest 20. april. Der skal
være mindst 3 medlemmer af bestyrelsen, der ønsker noget ændret for, at det vil
blive forsøgt taget til efterretning.
ad
10. Formandsposten
for Uddannelsesrådet – Arbejdsbelastning
Der er
indkommet henvendelse fra Henriette Honoré om den store arbejdsbelastning, som
er forbundet med formandsposten for uddannelsesrådet og 2. DSMF Symposium. Der
har været tradition for, at formanden for uddannelsesrådet også tog sig af
efteruddannelse. Arbejdsbyrden er på de to områder kraftigt forøget i forhold
til tidligere dels på grund af flere under uddannelse og dels det stort arbejde
der er med at arrangere DSMF Symposiet i forhold til tidligere
efteruddannelseskurser. Det er derfor ikke rimeligt, at formanden for
uddannelsesrådet også tager del i at arrangere DSMF Symposiet. Håkan retter
henvendelse til Henriette.
ad
11. Generalforsamling
den 02.04.2004 (Dagsorden)
Et foreløbigt
udkast til dagsorden den 02.04.2004 blev gennemgået.
Der var ingen yderligere tilføjelser.
ad
12. Eventuelt
Åbent Hus
Arrangement 2004: Erik retter henvendelse til Finn Laursen herom.
Sekretæren
modtager fra CPD Bedømmelsesudvalget skriftlige tilbagemeldinger om, hvem der
søger om ekspertgodkendelse (MPE). Sekretæren har indtil dato blot arkiveret
skrivelserne og ikke rapporteret det videre. Bestyrelsen fandt denne procedure
i orden.
Fysiker repræsentanter
i det sammensmeltede DSO og DMO selskabs bestyrelse: Bestyrelsen har udpeget
Flemming (bestyrelsesmøde den 17/12/2003), som den ene repræsentant. Jesper
Carl blev foreslået (bestyrelsesmøde den 27/02/2004) som den anden repræsentant
under forudsætning af, at der kan tilknyttes to repræsentanter til det nye
selskab. Hvis DSMF højst må stille med én repræsentant, så er Flemming fysiker
repræsentanten i selskabet. Håkan retter henvendelse til Jesper. I øvrigt er
sammensmeltningen af selskaberne først formelt, hvis godkendelse opnås på
generalforsamlingen den 29/04/2004.
Sekretæren
nævnte, at Odense Universitetshospital har materialeudgifter på 2500 kr årligt
(papir og porto) i forbindelse med
drift af sekretariatet. Bestyrelsen fandt det ikke rimeligt, at DSMF refunderer
denne udgift med henvisning til, at lignende aktiviteter finder sted
eksempelvis under Uddannelsesrådet, CPD bedømmelsesudvalget, Symposieudvalget
med videre.
Muligheder for at få oprettet et professorat i medicinsk fysik i Danmark blev
diskuteret. Håkan orienterede om forskellige tiltag.