Bestyrelsesmøde i DSMF mandag den 17. december 2001 i Odense
Afbud: ingen
Referent: Hans Lynggaard Riis
Dagsorden:
1.Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde, 6. februar 2001, samt generalforsamling, 17. marts 20012. Efterretninger fra formanden
3. Efterretninger fra sekretæren
4. Efterretninger fra kassereren
5. Efterretninger fra uddannelseskoordinatoren
6. Hjemmesiden :
Nye ideer :
Hvad med en postersession ?
9. FOMP repræsentanter Ret til 2 - i dag findes kun 1 (Kjeld Olsen)
10. Emner til den kommende pris fra DSMF's fond, prisens størrelse….11. Det slumrende dosimetriudvalg
12. Bestyrelsens sammensætning :
13. Eventuelt ?
ad 1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde, 6. februar 2001, samt generalforsamling, 17. marts 2001
Begge referater godkendt.
ad 2. Efterretninger fra formanden
Jesper Carl har siddet i et udvalg for decentralisering af strålebehandling nedsat af Sundhedsstyrelsen. Der er udkommet en rapport. Yderligere oplysninger fås på internet adressen: www.sst.dk/publikationer/index.asp
Valgbestyrelsen til Det faglige Bedømmelsesudvalg, bestående af Henriette Honoré, Christian Fløe og Jesper Carl, har afsluttet deres arbejde den 27. juni 2001. Det faglige Bedømmelsesudvalg består således af Karl Arne Jessen, Michael Kragsholm (cheffysikere) samt Søren Baarsgaard Hansen (senior). Kopi af afstemningsresultatet sendes til medlemmerne af bestyrelsen for DSMF.
Kjeld Olsen har modtaget et tilskud fra DSMF's fond for at deltage i Kongres i Belfast.En repræsentation for Uddannelsesudvalget under DSMF (Jesper Carl og Søren Baarsgaard Hansen), har på et møde med Dansk Selsklab for Klinisk Fysiologi og Nuklear Medicin (DSKFNM) diskuteret retningslinierne for uddannelse til hospitalsfysikere. Der findes pt ansatte ingeniører indenfor DSKFNM område, der ønsker hospitalsfysiker uddannelsen, men som ikke opfylder adgangsbetingelserne til uddannelse (optagelseskriterierne: en gennemført studium i relevante grene af cand. scient eller cand. polyt. uddannelserne, jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 122 af 20. juli 1995 "Vejledning om uddannelse af hospitalsfysikere "). Uddannelsesrådet har i en kort overgangsperiode dispenseret for dette efter individuel bedømmelse. Uddannelsesrådet har samtidigt præciseret, at fremtidige kandidater til uddannelsen skal opfylde adgangbetingelserne.
Efteruddannelseskurset indenfor "The functionel dose volume histogram", planlagt til at foregå på Brogården i Middelfart den 15.-16. marts 2002, må flytte til andre lokaler, idet Brogården er erklæret konkurs. Der var ikke på nuværende tidspunkt lavet aftale om at kunne holde kurset et andet sted. Uddannelsesrådet overvejer situationen og forventes at komme med et udspil inden jul. Der blev diskuteret muligheden af at aflyse, og holde Åbent Hus i stedet for.
DSMF's generalforsamling skal i henhold til vedtægterne for selskabet holdes om foråret. Generalforsamlingen ønskes afholdt samtidig med andet arrangement såsom Efteruddannelseskursus eller Åbent Hus.
ad 3. Efterretninger fra sekretæren
Forretningsudvalget for ICRU holder deres årlige møde i Odense i uge 17, 2002. Professor Peter Sigmund, Syddansk Universitet i Odense sidder i dette forretningsudvalg. Han har forespurgt, om der er interesse for, at et par medlemmer af forretningsudvalget holder en seminar over emnerne "Moderne strålebehandling" og "Diagnostik". Planerne er på et foreløbigt niveau. Bestyrelsen var enige om, at det har interesse. DSMF vil tilbyde at annoncere arrangementet via DSMF's hjemmeside. Sekretæren kontakter Peter Sigmund (psi@dou.dk).
Sekretæren modtager nu oplysninger fra Det Faglige Bedømmelsesudvalg om indkomne ansøgninger til ekspertbedømmelse. Der er siden generalforsamlingen den 17. marts 2001 indkommet 2 ansøgninger til ekspertbedømmelse. Disse er fra Flemming Kjær-Kristoffersen (22/06/2001) og Marika Lööf (16/10/2001).
ad 4. Efterretninger fra kassereren
Kassereren oplyser, at kr. 15.000 er overført til fonden i 2001. Ligeledes overføres kr. 15.000 i 2002.
Der mangler stadig at blive indbetalt kursusafgift for tre deltagere på efteruddannelseskurset i Middelfart 17.-18. marts 2001. Jesper Carl rykker for den manglende kursusafgift. Herefter skal underskuddet dækkes af underskudsgarantien givet af Dansk Selskab for Onkologi (DSO).
Ændring af medlemskontingent for firmaer. En klækkelig forhøjelse af firmakontingent blev diskuteret. Indførelse af Guld, Sølv og standard medlemsskab blev diskuteret. Det er forventeligt, at firmaerne forventer modydelser herfor. Modydelser kunne leveres gennem links, nyhedlinks evt på DSMF hjemmeside. Evt model for ændret firmakontingent skal bringes op på næste generalforsamling.
ad 5. Efterretninger fra uddannelseskoordinatoren
Uddannelsekatalog for elektronikteknikere er sendt til høring. Der er ikke kommet tilbagemeldinger. Koordinatoren vil rundsende kataloget endnu en gang til medlemmerne af bestyrelsen. Der opfordres til, at kataloget fremlægges på DSMF's generalforsamling forår 2002.
Et tilsvarende katalog er tiltænkt radiograferne. Den basale viden opnår radiograferne via det nationale uddannelsesprogram for terapipersonalet, i form af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 139 af 25. juli 2001 "Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske - stråleterapiradiograf)." Det blev diskuteret om radiograferne skal have en overbygningsuddannelse til stråleterapiradiografuddannelsen. Der blev nævnt overbygningsuddannelse inden for følgende 3 områder:
Jesper Carl kontakter de øvrige cheffysikere for at høre deres holdning, praksis, kursusvirksomhed, og skriftlig materiale. Herefter vil bestyrelsen tage stilling til, om den kan anbefale overbygningsuddannelserne.
ad 6. Hjemmesiden :
Hjemmesiden bruges for lidt, viser en stikprøvekontrol blandt medlemmer af selskabet. Det blev diskuteret, hvordan brugen af hjemmesiden kan intensiveres. Bestyrelsen var enig i at tillade annoncering af stillinger på hjemmesiden, oprettelse af eksempelvis et teknikerhjørne (diskussionsklub for teknikere), samt at forsøge at få andre med beslægtede hjemmesider, eksempelvis Dansk Fysisk Selskab (DSF), universiteternes institutter for fysik til at lave links til DSMF's hjemmeside. Forslag om mail liste, der automatisk giver tilmeldte besked om opdateringer af hjemmesiden, blev ikke støttet. Web-redaktøren vurderede, at arbejdsbelastningen i det forløbne år har været så ringe, at en honorering for det forløbne år ikke er rimeligt. Lidt assistance har været indhentet af kollega til web-redaktøren. Det blev fundet i orden at betale for assistancen med et par flasker rødvin. DSMF's medlemmer var enig om, at såfremt der er behov for assistance i forbindelse med web-redaktør arbejde, eller at overdrage web-redaktør arbejdet til en person uden for bestyrelsen, så agter selskabet at betale for ydelsen.
Jesper Carl vil tage kontakt til Dansk Medicoteknisk Selskab og foreslå et møde med henblik på at diskutere samarbejde indenfor uddannelse og kursus området.
ad 8. Erfaringer fra afholdelse af uddannelseskursus som internat samt generalforsamling i forbindelse hermed
Nye ideer :
Generelt har efteruddannelseskurset, som afholdtes 16.-17. marts 2001 fået gode anmeldinger. Kurset blev afholdt som internat på Brogården i Middelfart. Uddannelsesudvalget under DSMF agter også næste gang at afholde efteruddannelseskurser som internat. Dette vil øge udgifter til foredragsholdere, men en større del af kurset kunne så i stedet laves som workshop.
Bestyrelsen synes, at det er en god ide at lave parallelle sessioner, så de tre hovedområder inden for radiofysik dækkes. Enighed om, at kvaliteten i kurset er afgørende og ikke om kursusholder kommer fra Nordjylland eller udland.
ad 9. FOMP repræsentanter Ret til 2 - i dag findes kun 1 (Kjeld Olsen)
Bestyrelsen er enig i, at én repræsentant er tilstrækkelig. Dette begrundes med, at det formodes at være svært at finde to kandidater med interesse herfor.
Bestyrelsen indstiller Kjeld Olsen som kandidat for CPD-systemets registreringskomite under EFOMP.
ad 10. Emner til den kommende pris fra DSMF's fond, prisens størrelse….
Det blev besluttet, at prisen skal første gang uddeles i forbindelse med den ordinære generalforsamling forår 2003. Beløbet forventes at blive kr. 30.000,00. Bestyrelsen kom med mulige kandidater, men valgte at lade det stå åben et stykke tid endnu.
ad 11. Det slumrende dosimetriudvalg
Bestyrelsen har besluttet, på foranledning af skriftlig henvendelse fra DSO af 15.08.2001, at etablere et udvalg der arbejder mere bredt end det gamle dosimetriudvalg, et udvalg som arbejder med mere klinisk sigte. Medlemmerne af det siddende udvalg skal tilkendegive, om de ønsker at fortsætte i udvalget. Jesper Carl skriver ud til medlemmerne af det eksisterende dosimetriudvalg med henblik på at orientere om bestyrelsens beslutning.
a. Kandidater til bestyrelsen fra 2003 - bl.a. fra andre grene end radiofysik ?
Traditionelt har bestyrelsen for DSMF bestået af personer fra Stråleterapi. Bestyrelsen finder det uheldigt, at de to andre grene ikke bliver repræsenteret.
For at få repræsentanter ind i bestyrelsen fra de andre grene, har bestyrelsen besluttet at invitere to observatører med til næste bestyrelsesmøde. Bestyrelsen valgte at invitere Theis Bacher (Århus Kommunehospital) og Erik Andersen (KAS Herlev). Jesper Carl foretager invitationen.
b. Hvad må /vil vi med den vakante bestyrelsespost?
Bestyrelsen vælges ved den ordinære generalforsamling, og skal bestå af 1 formand samt 4 og højst 5 andre medlemmer. Det strider ikke mod DSMF's love, at der er en vakance i bestyrelsen. Eftersom der ikke er valgt suppleanter på den ordinære generalforsamling den 17. marts 2001, så kan vakancen tidligst besættes ved valg på generalforsamlingen forår 2002. Det blev besluttet at køre videre uden at besætte den vakante post.
ad 13. Eventuelt.
Oplysning til EFOMP om antallet af medlemmer af DSMF vil fremover være alle ordinære medlemmer samt firmamedlemmer. Antallet, der opgives, er bestemmende for kontingentet til EFOMP.
Mødet sluttede med middag på Marie Louise, Lottrups Gaard i Odense.
Næste møde er aftalt til onsdag den 10.04.2002 kl. 12:00 i Odense.