Bestyrelsesmøde i DSMF mandag den 10. april 2002 i Odense
Referent: Hans Lynggaard Riis
Dagsorden:
Vedrørende referat fra sidste møde, punkt 13. Eventuelt. Første afsnit rettes til: Oplysning til EFOMP og IOMP om antallet af medlemmer af DSMF vil fremover være alle medlemmer, dvs ordinære, ekstraordinære og firma medlemmer. Antallet, der opgives, er bestemmende for kontingentet til EFOMP og IOMP.
Herefter kunne referatet godkendes.
ad 2. Efterretninger fra formanden
Emner til Bestyrelsens beretning for 2001 blev diskuteret. Jesper Carl rundsender udkast til bestyrelsens medlemmer for kommentarer. Endelig udgave skal være klar til generalforsamlingen den 19.04.2002.
Jesper Carl vil ikke fortsætte som formand for uddannelsesrådet. Kandidater blev diskuteret.
ad 3. Efterretninger fra sekretæren
Sekretæren gør opmærksom på det forestående offentligt foredrag arrangeret af ICRU. Foredraget finder sted den 16.04.2002 på Odense Universitet. DSMF sponsorerer kaffen ved arrangementet dog maksimalt kr. 2000. Det diskuteres, om der skal gøres noget for at profilere selskabet ved denne lejlighed. Det var der ikke stemning for.
Flemming rykker for dato for Åbent Hus på Rigshospitalet. Arrangementet forventes at finde sted efterår 2002.
ad 5. Efterretninger fra uddannelseskoordinatoren
Uddannelseskatalog for elektronikteknikere "Specialeuddannelse af det elektroniktekniske personale i stråleterapiafdelingerne" ligger nu, som en færdig version. Uddannelseskataloget har været drøftet på cheffysikermøde og har fået en positiv tilbagemelding. Det besluttes, at orientere om uddannelseskataloget på generalforsamlingen den 19.04.2002. Herefter lægges kataloget ud på hjemmesiden.
ad 6. Revurdering af referater på hjemmesiden efter 1 år (jf. referat fra bestyrelses-møde 06.02.2001)
Af referatet fra bestyrelsesmødet den 06.02.2001 fremgår, at referater på hjemmesiden skal revurderes efter 1 år. Følgende blev besluttet: Referater lægges også fremover ud på hjemmesiden. Et referat skal være godkendt af bestyrelsen inden det lægges ud på hjemmesiden. Godkendelsen af referatet sker ved at rundsende det til bestyrelsens medlemmer. Det enkelte medlem giver tilbagemelding til sekretæren om referatet kan godkendes eller ej. Tilbagemelding skal falde senest 1 uge efter, at det er udsendt ellers opfattes referatet som godkendt af bestyrelsesmedlemmet. Det er sekretæren, der styrer godkendelsesproceduren.
ad 7. Diskussion af informationer på selskabets hjemmeside
Det blev diskuteret, hvad vi vil med hjemmesiden. Det vurderes, at hjemmesiden kun bruges meget begrænset. Det blev diskuteret, hvad der kunne gøres for at gøre hjemmesiden mere attraktiv for medlemmerne og verden udenfor. Skal den opbygges som en informationsportal? Kan reklamer tillades eksempelvis fra sponsorer? Det besluttedes at diskutere emnet på generalforsamlingen den 19.04.2002.
ad 8. Diskussion af model for firmakontingent
Selskabets udgifter øges, hvis det besluttes
De øgede udgifter kunne eventuelt dækkes ved at indføre en ny model for firmakontingent. Der blev diskuteret to modeller, enten øget kontingent eller kontingent, som nu med mulighed for, at blive sponsor. Sidstnævnte kunne være gradueret i eksempelvis guld- og sølvsponsorat med forskellige rettigheder. Emnet diskuteres ved generalforsamlingen den 19.04.2002.
Mulige kandidater til uddannelsesrådet blev diskuteret. Bestyrelsens forslag vil først foreligge til kommende generalforsamling.
Bestyrelsen foreslår nedsat et dosimetriudvalg bestående af 3 medlemmer, et medlem fra hvert speciale. Bestyrelsen mener, at der er behov for at arbejde mere bredt med dosimetri end blot med basis dosimetri. Dette skyldes, at der i disse år tages mange nye metoder og teknikker i klinisk anvendelse. Dette stiller fornyede krav til forståelsen af dosimetri, harmonisering og kvalitetssikring på landsplan. Dosimetriudvalget tænkes at sidde i 1 år og aflægge beretning ved næste generalforsamling. Nedsættelse af dosimetriudvalget vil ske på næste generalforsamling. Bestyrelsen vil udarbejde et kommissorium for dosimetriudvalget.
ad 11. Diskussion af overbygningsuddannelse for radiografer
Ved at følge den formaliserede uddannelse jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 139 af 25. juli 2001 "Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske - stråleterapiradiograf)" vil en radiograf kunne kalde sig stråleterapiradiograf. Det er endvidere nødvendigt med yderligere uddannelse for radiografer, der skal kunne varetage en simulator funktion herunder dosisplanlægning i en stråleterapiafdeling. Denne uddannelse anses for at være en overbygningsuddannelse. Overbygningsuddannelsen kunne kaldes simulatorradiograf uddannelsen. Det menes, at et tilsvarende uddannelseskatalog, som for elektronikteknikerne, vil kunne udarbejdes for simulatorradiograf uddannelsen. Plan for overbygningsuddannelse for radiografer præsenteres på næstkommende generalforsamling den 19.04.2002.
ad 12. Efteruddannelseskurset (3 parallelle sessioner?)
Bestyrelsen foreslår, at efteruddannelseskurset erstattes af MSW med 3 parallelle sessioner relateret til de tre grenspecialer. MSW afholdes som internatkursus og sammen med generalforsamlingen. Planerne forelægges på næste generalforsamling den 19.04.2002.
ad 13. Eventuelt
Næste møde afholdes i Aalborg den 19.06.2002 kl. 12.00.