Bestyrelsesmøde i DSMF tirsdag den 6. februar 2001 i Odense
Referent: Hans Lynggaard Riis
Dagsorden:
ad 1. Godkendelse af referat fra forrige møde (26.09.2000)
Referat godkendt.
ad 2. Efterretninger fra formanden
Formanden har deltaget i en række møder i arbejdsgruppen for decentral strålebehandling. Der har deltaget to repræsentanter for decentrale centre. Konklusion: Nøglepersonale såsom fysikere og læger skal være tilknyttet eksisterende centre. Der skal etableres netkommunikation mellem centrale og decentrale centre, som muliggør overførsel af billeder, dosisplaner, data med videre. Udbygningen af eksisterende centre ventes at løbe over de næste 3-4 år, og en beslutning om etablering af decentrale centre ventes først taget, når omtalte udbygning er tilendebragt.
Sundhedsstyrelsen har pr. 18. august 2000 svaret på DSMF's brev af 26. april 2000. Sundhedsstyrelsen finder i sit svar ikke, at der er grund til at reaktivere overgangsregelen. Ligeledes finder styrelsen hverken anledning til at definere et ekspertniveau eller at indføre en autorisation.
DSMF har søgt EFOMP om en fornyet 3-årig betinget godkendelse af hospitalsfysikeruddannelsen. Der søges igen som tidligere om en betinget godkendelse, idet uddannelsen stadig ikke opfylder samtlige krav specificeret i EFOMP's policy statement nr. 6.
Autorisationsordning for hospitalsfysikere taget op i EFOMP regi. Konklusion ikke kendt.
ad 3. Efterretninger fra kassereren
Budget og regnskab blev gennemgået. Bestyrelsen fandt det i orden.
Kassereren har deltaget i en arbejdsgruppe inden for det Metrologisk hovedområde: Ioniserende stråling og radioaktivitet. Der er udarbejdet en rapport til Erhversfremmestyrelsen "Handlingsplan for det metrologiske hovedområde: Ioniserende stråling og radioaktivitet".
ad 4. Efterretninger fra uddannelsekoordinator
Uddannelseskatalog for elektronikteknikere er sendt ud til høring. Der er endnu ikke indkommet svar. Uddannelseskatalog for radiografer blev diskuteret. Uddannelsen bør være en overbygning til terapist uddannelsen. Indholdet bør sigte mod virtuel simulering og dosisplanlægning. Der bør være en lokal tutor tilknyttet. Uddannelseskataloget bør diskuteres med Foreningen af Radiografer. For de øvrige faggrupper (finmekanikere, fixationspersonale) foreligger der på nuværende tidspunkt ikke et udkast til uddannelseskatalog.
Der opfordres til at de enkelte faggrupper laver en brain storming om indhold og opbygning af et uddannelseskatalog i forbindelse med Åbent Hus arrangementet i Odense den 29. september 2001.
Konklusion: Status for de enkelte faggrupper tages op på Generalforsamlingen den 17. marts 2001.
ad 5. Efterretninger i øvrigt
Budget, regnskab, forslag om lovændring og beretninger skal være sekretæren i hænde senest den 26. februar 2001.
ad 6. Logokonkurrencen
Der har deltaget 4 personer i logokonkurrencen som har bidraget med 14-16 forslag om nyt logo. Bestyrelsen blev enig om selskabets nye logo. Bestyrelsen er i gang med at undersøge forhold om copyright. Det nye logo vil blive præsenteret på Åbent Hus arrangementet i Odense den 29. september 2001. Ved dette arrangement vil vinderen få overrakt en præmie.
ad 7. Forslag fra K. A. Jessen om lovændring til selskabets vedtægter
Forslaget om lovændring blev ikke diskuteret på mødet på grund af tidspres. Bestyrelsen vil diskutere dette inden den fastsatte deadline 26. februar 2001. Jørgen Petersen sammenfatter en konklusion på diskussionen.
ad 8. Forslag til lovændring for fonden af nystiftet pris
Forslaget om lovændring blev ikke diskuteret på mødet på grund af tidspres. Bestyrelsen vil diskutere dette inden den fastsatte deadline 26. februar 2001. Flemming Kjær-Kristoffersen sammenfatter en konklusion på diskussionen.
ad 9. Referat fra bestyrelsesmøder på web-siden
Bestyrelsen ønsker åbenhed i dets arbejde. Derfor blev det besluttet at fortsætte med at lægge referater fra bestyrelsesmøder ud på nettet. Beslutningen herom revurderes om et år.
ad 10. Kandidater til bestyrelsesposter på valg ved generalforsamlingen
Den siddende bestyrelse ønsker at genopstille.
ad 11. Dagsorden til generalforsamlingen den 17.-18. marts i Middelfart
Udkast til dagsorden blev diskuteret.
ad 12. Kontakten til de lægevidenskabelige selskaber DRS og DSKFN
Ikke taget til referat.
For yderligere information se punkt 6 i referatet fra bestyrelsesmødet afholdt den 26. september 2000.
ad 13. Eventuelt
Bestyrelsen har modtaget informationsmateriale om Medical Imaging Conference i San Diego, Californien. Konferencen afholdes i perioden 4.-10. november 2001.