Dansk Selskab for Medicinsk Fysik
|
Bestyrelsesmøde i DSMF fredag den 3. februar 2006 i Odense
Afbud: ingen
Referent: Hans Lynggaard Riis
Dagsorden:
1. Godkendelse af forrige referat
2. Efterretninger fra formanden
3. Efterretninger fra kassereren
4. Efterretninger fra sekretæren
5. DSMF Symposium
6. DSMF-pris
7. Internationale organisationer (NACP, EFOMP, IOMP)
8. Generalforsamlingen den 18. marts 2006
9. Forslag om EFOMP møde i forbindelse med 5. DSMF Symposium i 2007
10. Eventuelt
ad 1. Godkendelse af forrige referat
Der var ønsker om justering af referatet fra forrige bestyrelsesmøde (07/12/2005). Følgende ændringer blev foreslået:
ad 5). 6te afsnit rettes til: Det blev diskuteret, om DSMF skulle søge underskudsgaranti fra DSKO. Bestyrelsen var enig om ikke at søge underskudsgaranti begrundet med en klar afvisning i forbindelse med sidste ansøgning.
ad 7). www.sauraakafyysujit.fi/nacp rettes til www.nacp-nordic.org.
ad 9). 3die afsnit rettes: Erik kunne oplyse, at DSMF efter ansøgning til EFOMP Council er blevet conditional approved for en periode på 3 år. For at blive full approved skal DSMF have etiske retningslinier indarbejdet i lovene for DSMF. Erik vil undersøge dette nærmere og komme med mere information på næste bestyrelsesmøde.
Med disse ændringer kunne referatet fra bestyrelsesmøde (7. december 2005) godkendes.
ad 2. Efterretninger fra formanden
Arbejdsgruppen DANLITE er udkommet med en rapport til høring. Rapporten sendes til høring ved blandt andet Kræftens Bekæmpelse, DSMF, DSKO samt radioterapicentre i Danmark.
Vi blev enige om, at sætte et punkt på dagsorden til generalforsamlingen den 18. marts 2006 med følgende ordlyd: ”Orientering og diskussion af DANLITE projektet”.
Det blev pointeret, at det er vigtigt at projektet fremstår som et nationalt projekt og er nationalt forankret.
Håkan er blevet kontaktet af Cai Grau DSKO med henblik på, at få nedsat et permanent udvalg til udarbejdelse af nationale strategier inden for cancer behandling i Danmark. Udvalget er sammensat af 4 personer, Olfred Hansen (uddannelse), Jesper Carl, Håkan Nyström (DSMF) samt Cai Grau (DSKO).
ad 3. Efterretninger fra kassereren
Kassereren har afsluttet årsregnskabet for 2005. Årsregnskabet ligger til godkendelse hos selskabets revisorer. Der blev orienteret om budgettet for 2006. Selskabets aktier er inde i en positiv udvikling med stigende kurser.
ad 4. Efterretninger fra sekretæren
Sekretæren for IOMP har bedt DSMF om at viderebringe informationer om følgende IAEA konference, som finder sted i november 2006: International Conference on Quality Assurance and New Techniques in Radiation Medicine. Konferencen finder sted i november 2006 og er sponsoreret af IOMP. Yderligere oplysninger kan findes på www.iaea.org/meetings under ”Meetings in 2006”. Vi vil etable link via DSMF’s hjemmeside.
ad 5. DSMF Symposium
Program for symposiet er blevet offentliggjort på DSMF’s hjemmeside den 2. februar 2006. Dele af programmet er ikke helt faldet på plads endnu – men der gøres en ihærdig indsats. Per 3. februar 2006 har 7 firmaer givet tilsagn om at ville købe en stand.
Jørgen udtrykte ønske om at træde ud af symposieudvalget. Efter afholdelse af det forestående symposium, vil Flemming overtage Jørgens plads i symposieudvalget.
ad 6. DSMF-pris
Der er i december 2005 og i januar 2006 rettet henvendelse til uddannelsesrådet angående DSMF-prisen. Vi afventer at få indstillingen fra uddannelsesrådet. Vi forventer denne kommer primo februar.
ad 7. Internationale organisationer (NACP, EFOMP, IOMP)
NACP:
NACP holder telefonmøder hver 3. måned. Der er oprettet et CPD-udvalg med Kjeld Olsen som formand. Der er etableret et rejselegat på 30.000 kr. finansieret af Varian. Arbejde er i gang med hensyn til etablering af tilsvarende for Elekta og Siemens.
DSMF Symposium samt Norske Fysiker Møde må bruge NACP Brand’et.
NACP vil etablere nordiske kongresser hvert andet år.
EFOMP:
EFOMP har fået ny præsident, Wolfgang Schlegel
Kjeld Olsen er formand for EFOMP registration committee.
IOMP:
Intet at berette.
ad 8. Generalforsamlingen den 18. marts 2006
Der er udarbejdet et foreløbig dagsorden til generalforsamlingen den 18. marts 2006. Denne blev gennemgået.
Der er valg til uddannelsesrådet og dosimetriudvalget. Bestyrelsen arbejder på at opstille kandidater til henholdsvis uddannelsesrådet og dosimetriudvalget. Tovholder er henholdsvis Flemming og Hans.
Vi vil igen i år foreslå Harald Spejlborg som ordstyrer. Jørgen kontakter Harald.
Erik opstiller til IOMP.
Vi afventer svar fra CPD-udvalget. Vi forventer, at CPD-udvalg vil fremkomme med reviderede CPD-retningslinier, som vil være klare, i overensstemmelse med EFOMP’s regelsæt, og som kan finde støtte blandt en stor del selskabets medlemmer.
Erik checker med Kjeld Olsen om eventuel en European Journal er opgivet.
Hans vil underrette udvalg og råd, som forventes at give en mundtlig beretning samt sikre, at der kommer en repræsentant.
ad 9. Forslag om EFOMP møde i forbindelse med 5. DSMF Symposium i 2007
Kjeld Olsen har forespurgt, om det var muligt, at EFOMP afholder møde sammen med 5. DSMF Symposium. DSMF skal afholde alle udgifter, dvs 2 overnatninger for 8-9 personer. EFOMP vil så til gengæld tilbyde at give 2 sessioner på DSMF Symposiet. EFOMP har møde i april, og skal derfor helst have svar inden for en måned. Det blev også nævnt, at man i samme forbindelse kunne inddrage NACP. Bestyrelsen synes, at det er en god ide.
ad 10. Eventuelt
Der blev spurgt til om fundatsen igen var at finde på hjemmesiden. Svaret var, at det er den desværre ikke.
Der blev refereret et skrift om ansvarlige fysikeres hospitalsfysiker uddannelse efter sundhedsstyrelsens vejledning. For tiden er der 1 ansvarlig fysiker som er ekspert samt 30 ansvarlige fysikere som formelt set er under uddannelse. SIS har tilladt at ansætte ansvarlige fysikere, blot der har foreligget en uddannelsesplan. Det er ikke et godt incitament til at gøre uddannelsen færdig. Jørgen vil tage kontakt til SIS og høre deres vurdering af sagen.
Næste møde blev aftalt til den 10. maj 2006.